Markedsføringsloven – Det her skal du vide!

Vi lever som bekendt i en samtid, hvor flere elementer er blevet digitaliseret end nogensinde før. Dette har haft en masse konsekvenser, da vores verden på mange måder er blevet ændret drastisk efter denne digitalisering. Blandt andet har dette digitale indtog medført, at markedsføring og særligt digital markedsføring er blevet et yderst vigtigt element, når virksomheder, etablerede som nye, skal brande sit produkt eller service.

Dog er det selv ganske vist langt fra den eneste konsekvens af den teknologiske verden. Endnu en konsekvens heraf er nemlig, at man i dag på meget nem vis kan komme i kontakt med meget følsomme personoplysninger. For at være i stand til at beskytte disse oplysninger findes persondataforordningen, som er en EU-forordning, hvis formål som sagt er at beskytte personfølsomme oplysninger indenfor EU’s grænser.

Som man måske kan forestille sig, så kan de mange muligheder for markedsføring ganske vel føre til, at man i virksomhederne gør alt hvad man kan for at udnytte disse. Dog ser man mange eksempler på, at dette i nogle tilfælde kan krydse klinger med persondataforordningen, hvilket er en af grundene til, at der findes en lovgivning, som særligt henvender sig til markedsføring, nemlig markedsføringslovgivningen.

Står du i en situation, hvor du af den ene eller anden grund ønsker at kaste dig ud i noget markedsføring? Så er du kommet til det helt rigtige sted. Markedsføringslovgivningen kan nemlig, som så mange andre lovgivninger, være lidt af en jungle at finde rundt i. Ved at læse med i denne artikel vil du modtage en række yderst brugbare oplysninger, som forhåbentligt vil gøre, at du efterfølgende står meget stærkere, når det handler om markedsføring samt de dertilhørende love.

Værd at vide om spam

Når der tales om markedsføring og særligt lovgivning inden for markedsføring, så er spam et yderst centralt begreb. Det er formentligt de færreste, som ikke har hørt begrebet “spam” før. Dog er det nok langt fra alle, som i virkeligheden er bevidst om, hvad begrebet indebærer. Ganske enkelt forklaret, så er spam betegnelsen for henvendelser, som er sendt via e-mail, sms med mere, som modtageren af indholdet ikke selv har bedt om. Dykker man ned i markedsføringslovgivningen, vil man da finde ud af, at spam er ulovligt, hvilket gælder uanset modtageren.

Når det så er sagt, så er denne lov, som så mange andre, ikke så sort hvid, som det måske kan lyde i første omgang. Det kan nemlig i nogle situationer være meget vanskeligt, når der skal skelnes mellem, hvad der er spam, og hvad der ikke er spam. En overordnet måde at skelne mellem spam og ikke-spam er først og fremmest, at spam er indhold som er med direkte henblik på markedsføring, hvilket vil sige, at indholdets formål er at markedsføre et produkt eller en ydelse. Derudover vil nyhedsbreve, konkurrencer og lignende også typisk blive anset for spam.

Men hvad er så ikke spam? Som udgangspunkt, så er servicemeddelelser samt markeds- og tilfredshedsundersøgelser ikke spam. Dette gælder dog kun så længe, at de forskellige virksomheder, som udsender disse, ikke forsøger at sælge en vare eller øge kendskabet til andre produkter yderligere.

Som skrevet, så er spam indhold, som kunden ikke selv har bedt om. Dette vil da formentligt hos mange give anledning til at tænke, at man via en e-mail eller sms kan opnå samtykke til, at det er i orden at sende indholdet. Dog kan man jf. persondataforordningen opnå samtykke, hvis man ringer til den eventuelle kunde. Dette er altså grunden til, at nogle oplever, at firmaer ringer og spørger om tilladelse til at sende diverse e-mails.

Vær opmærksom på diverse nej-tak ordninger

I forhold til markedsføring, så er det vigtigt, at du er opmærksom på de forskellige “nej-tak ordninger”. Med en sådan ordning har privatpersoner samt virksomheder mulighed for at takke nej tak til at modtage uønsket post uden påført navn. Når der tales om disse nej-tak ordninger, så findes der overordnet to forskellige typer, som man kan tilmelde sig: “Reklamer – Nej tak” og “Reklamer og ugeaviser – Nej tak”.

Ovenstående beskriver altså nej-tak ordningen, når det handler om post. Der findes også flere af disse former for ordninger, når det handler om andre tilgange til at skabe kontakt til forbrugere. Blandt andet findes Robinsonlisten, som er en liste, hvor der gælder særlige og skærpede regler, når der skal kontaktes personer, som er tilmeldt denne liste. Listens beskyttelse gælder henvendelser på på postadressen, hvor modtagerens navn ikke står på samt diverse former for reklamer. Ydermere, så beskytter Robinsonlisten mod disse former for opkald, som normalvis er lovlige, når der tales om markedsføring via telefon. Dog er det i denne forbindelse værd at nævne, at langt de fleste former for telefonisk salg som udgangspunkt ikke er lovligt. Blandt lovlige former for telefonisk salg findes bøger, aviser og nogle former for abonnementer, hvilket blandet andet kan være sygetransport.

Sådan kan du henvende dig lovligt

Efter at have læst de ovenstående afsnit, kan markedsføring formentligt virke en anelse uoverskueligt, hvorfor man kan fristes til at tænke, hvordan man da henvender sig lovligt, når der skal markedsføres. Overordnet gælder det, at virksomhederne skal have modtagerens samtykke, når de ønsker at markedsføre sig. Det er vigtigt, at modtageren aktivt har sagt ja til at modtage det markedsførende materiale. I denne forbindelse er det vigtigt at nævne, at det ikke er muligt at give samtykke på vegne af andre personer. Det vil altså i praksis sige, at man eksempelvis ikke på vegne af sin partner kan give samtykke til, at ens partner accepterer at modtage indholdet.

Hvis du som forbruger har valgt at sige ja til, at du gerne vil modtage markedsførende indhold, og du fortryder, så frygt ej. Du kan nemlig altid vælge at fortryde, at du har sagt ja til at modtage indholdet. Når du har valgt at modtage dette indhold, så skal samtlige henvendelser nemlig indeholde specifikke oplysninger om, at du kan vælge at trække din accept tilbage, så du ikke længere modtager indholdet. Det er derfor vigtigt, at du fra virksomhedens side sørger for, at det er så nemt som muligt for forbrugeren at trække sit samtykke tilbage. Dette kan blandt andet gøres ved at indsætte en synlig “frameld”-boks, som skal krydses af eller et link, hvor modtageren kan trække sit samtykke tilbage.

Sæt dig grundigt ind i lovgivningen

Når du skal igang med at markedsføre din virksomhed, er det meget vigtigt, at du i høj grad har sat dig nøje ind i, hvordan reglerne forholder sig. Som du måske kan fornemme, så er disse regler nemlig en anelse avanceret, hvorfor du nemt kan komme galt af sted, hvis ikke der er fuldkommen styr på ovenstående. Derfor kan det på det varmeste anbefales, at du læser regler nøje igennem online, hvis du stadig skulle stå tilbage med en følelse af, at du er i tvivl om visse regler.

Det kan måske virke en anelse overflødigt, at du skal sætte dig så grundigt ind i denne lovgivning. Først og fremmest, er det selvfølgelig altid en god idé, hvis du befinder dig på den rette side af loven. Dette er ét aspekt, ét andet er, at du øger dine egne chancer for at få succes med virksomheden, hvis du har styr på loven. Hvis du formår at sætte dig nøje ind i markedsføringsloven og formår at følge den uden at overskride den, vil du med høj sandsynlighed øge troværdigheden hos forbrugerene, hvilket i det lange løb kan vise sig at være en enormt stor fordel, når du skal have succes med din forretning. Det kan nemlig være den lille mængde troværdighed, som gør, at det lige præcis er din virksomhed, som får succes fremfor alle mulige andre virksomheder.

Ønsker du at sende et særligt stærkt signal til omverdenen om, at du er imod spam? Så kan du nemt tilmelde dig vores ordning, hvilket er en mærkeordning, som er med til at vise, at du ikke benytter dig af spam i din markedsføring.

Kilder
Ansvarsfraskrivelse

Teksten ovenfor er skrevet uden juridiske kompetencer og du bør derfor kun bruge informationerne som et udgangspunkt. For at få en mere konkret forståelse henviser vi til vores kilder.