Som bilejer kan det være en udfordrende opgave at fastslå, hvad prisen på din brugte bil burde være, hvis du overvejer at sælge den. Din bilvurdering afhænger nemlig af flere faktorer, og det kan variere, hvilket bud du får, afhængigt af, hvem du spørger. Men med nogle simple trin og grundig undersøgelse af markedet kan du opnå en realistisk idé om, hvad din bil er værd.

Bilens værdifald

En god start er at forstå, at biler generelt mister værdi over tid. Sekundet du kører din nye bil væk fra forhandleren, begynder den faktisk at falde i værdi. En tommelfingerregel siger, at nye biler typisk mister omkring 20 procent af deres værdi det første år. Derefter falder værdien gradvist, indtil den når sit bundniveau. Brugte biler vil selvfølgelig også tabe værdi over tid, selvom de ikke mister lige så meget som nye biler i det første år.

Faktorer, der kan påvirke din bils værdi

Biltype

Den type bil, du har, spiller en stor rolle i dens værdi. For fakta er bare, at nogle biltyper er mere populære end andre på brugtbilsmarkedet. For eksempel har SUV’er været meget populære i de senere år, og dermed har efterspørgslen på netop dem været øget.

Mærke og model

Visse bilmærker og modeller er mere populære og eftertragtede end andre. Brandets omdømme og pålidelighed spiller en væsentlig rolle i, hvor meget folk er villige til at betale for en brugt bil af dette mærke.

Årgang og kilometerstand

Bilens alder og antallet af kilometer, den har kørt, er to af de mest indflydelsesrige faktorer, når det kommer til at vurdere din bil. Nyere biler med lav kilometerstand er oftest normalt mere værd end ældre biler med højere kilometerstand.

Brændstoftype

Brændstoftypen spiller også en rolle, især i dag, hvor miljøhensyn og emissioner er vigtige faktorer. Dieselbiler har ikke den samme efterspørgsel som benzin- eller elbiler har.

Tilstand og vedligeholdelse

En bil med dokumenteret servicehistorik og som er i god stand, vil ofte opnå en højere pris end en tilsvarende bil, der er blevet forsømt i løbet af årene.

Hvem kan hjælpe mig med at vurdere min bil?

Online bilvurderingsværktøjer

Der er flere steder online, hvor du kan indtaste oplysninger om din bil, såsom mærke, model, årgang og kilometerstand, og så får du en estimeret værdi. Vurderingen, den giver dig, er baseret på data fra markedet af priser på andre lignende biler, og prisen er derfor ikke garanteret 100%.

Professionel bilvurdering

Du kan også kontakte mere professionelle bilvurdering-tjenester eller en forhandlere, der tilbyder at vurdere din bil. De kan nemlig tage hensyn til flere specifikke faktorer i forhold til din bil og dermed give dig en mere præcis vurdering.

Sammenlign med lignende biler

Du kan også undersøge markedet for lignende biler til salg. Start med at sammenligne deres pris, kilometerstand og tilstand med din egen bil for at få en idé om, hvad du kan forvente at få.